Sild

Spis Sild med Team Kingfisher både til frokost og middag!

Sild

Sild,  sild,  sild

Vidste du forøvrigt, at silden kan blive over 30 år gammel, og at den – foruden at smage godt – også er den rene helsekost. Den indeholder en masse flerumættede fedtsyrer, som får hjertet til at køre som smurt i (fiske-) olie. I tillæg hertil indeholder silden et hav af vitaminer, såsom: A, B1, B2, B6, B12, C, D og E, samt mineralerne natrium, kalium, kalcium og jod.

Tulle har sendt mig denne herlige sildeopskrift på: “Tulles sildepande”  (2 pers.)

Tulles Sild

Tulles sildepande

  • 4 sildefileter
  • 1 finthakket løg
  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 bdt. hakket persille
  • Smør, rugmel bl.m. salt og peber.  2 sildefileter vendes i rugmel og lægges på den varme pande med ryggen nedad. Oven på fileterne lægges løg og hakket persille. De sidste 2 fileter vendes i rugmel og lægges med maven nedad oven på de andre sild. Vendes når der er gået ca. 5 min. og steges videre i ca, 5 min. Flåede tomater og resten af løgene hældes over og smages til med salt og peber. Småsnurrer til retten er stegt igennem. Sæt panden på bordet og pynt med persille og citronskiver. Server pillekartofler og kogte bønner til. Velbekomme.

Tilbered og spis først en varm middagsret og lav frokostsild til sildebordet af resten:                 Tekst og foto: Rise og David

Stegt sild med flødekartofler

Stegte sild med flødekartofler

Stegte sild med flødekartofler:

  • 20 sildefilletter
  • Rugmel, salt og peber
  • Kartofler, skåret i skiver
  • 0,5 ltr. Mornaysauce
  • Porer skåret i ringe
  • Kom de skiveskårne kartofler i et ildfast fad. Hæld Monaysaucen over. Bag dem ca. 1 time i ovnen ved 200 grader.
  • Vend sildefilletterne i en
Stegte sild med flødekartofler

Stegte sild med flødekartofler

blanding af rugmel, salt og peber. Steg dem gyldne i smør på panden i ca. 3 – 5 minutter på hver side. Lad dem dryppe af på en serviet. Server dem med dampede porreringe og flødekartofler til.

 

 

DSC02519Kingfishers Havsild:

  • 4 dl eddike + 2 dl vand
  • 400 g sukker
  • 2 – 3 store løg skåret i skiver
  • 1 spsk tørrede dildspidser
  • 1 tsk tørret timian
  • 6 – 8 peberkorn
  • 2 laurbærblade
  • Bland alle ingredienserne sammen i en gryde og rør sukkeret ud under
Kingfishers Havsild serveret på rugbrød med krydderfedt

Kingfishers Havsild serveret på rugbrød med krydderfedt

opvarmning. Lad det hele få et opkog. Hæld den lune lage over resten af de lune sildefileter. Pynt med løgringe. Lad det hele trække et døgn på køl. Server med groft rugbrød, krydderfedt, øl og snaps til.

P.S.: Du kan evt. prøve en variation af ovennævnte ved at erstatte de 2 dl vand med 2 dl. mørk ale. Det giver marianaden og dermed silden en nærmest eksklusiv flot smag.

Kingfishers Skippersild og Kingfishers Røde Sild

Kingfishers Skippersild og Kingfishers Røde Sild

Kingfishers Røde Sild:

  • 1/2 dl eddike
  • 1 dl rapsolie
  • 2 dl Beauvais tomatketchup
  • 120 g sukker
  • 2 spsk karry
  • 2 spsk sød fransk sennep
  • 1 stort hakket løg
  • 1 knivspids peber
  • 1 bundt purløg
Sildebord

Det bedste frokostbord er et Sildebord

Bland ingredienserne sammen og smag til. Varm lagen op og hæld den over resten af de lune sildefilletter. Lad det hele trække et døgn på køl. Pynt med friskklippet purløg. Serveres med groft rugbrød, krydderfedt, øl og peberrodssnaps til.

 

 

Kingfishers Skippersild

Kingfishers Skippersild

Kingfishers Skippersild:

  • 4 dl rødvinseddike
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk honning
  • 2 store løg i skiver
  • 1 gulerod i skiver
  • 4 soltørrede tomater skåret i tern
  • Lidt reven peberrod, koriander, peber, allehånde, kardemomme og laurbærblade.

 

Kingfishers Skippersild serveret på rugbrød med krydderfedt

Kingfishers Skippersild serveret på rugbrød med krydderfedt

Rødvinseddike, sukker og honning blandes i en gryde, hvorefter resten af ingredienserne blandes i og smages til. Lad det hele få et opkog. Hæld den lune lage over resten af de lune sildefilletter. Lad det hele trække et døgn på køl. Serveres med groft rugbrød, krydderfedt, øl og snaps til.

 

 

Peberrodssnaps

Kingfishers Peberrodssnaps

Kingfishers Peberrodssnaps:

  • Peberrod er helsebringende lige som ginseng og kaldes populært for “Havens penicillin”
  • 2 – 3 flasker Brøndum snaps
  • 2 spsk reven peberrod
  • 2 tsk tørrede dildspidser
  • Hæld en 1/2 flaske snaps over peberrod og dild. Lad det trække i ca. 14 dage i et henkogningsglas. Si peberrod og dild fra. Sped koncentratet op med halvanden flaske snaps. Ønskes snapsen mildere, så smag til med yderligere 1 flaske. Serveres afkølet og nydes med velbehag til al slags røget, gravet og marineret fisk.

Team Kingfisher ønsker velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *