Opskrifter

En vellykket fisketur bør have en kulinarisk finale. Velkommen til at prøvesmage udvalgte retter fra Team Kingfishers køkken.

Advarsel: Lav aldrig denne laksesalat til søs!! Se videoen her

Nem og velsmagende fiskesalat

Gran Salt matcher mange slags fisk , kød og saucer. Og så er det nemt selv at lave.

Sådan skal en ørred filleteres, når man ønsker gravad ørredfilet.

b

Det er nemt at ryge sin egen fisk. Her er det filetter af torsk og makrel.

Nem og velsmagende fiskesalat, som alle kan lave:

Bland det letkogte fiskekød af torsk, sej, laks eller lignende med 1 pose grønlandsrejer, Miracle Whip dressing, hakkede løg, hakket persille eller dild og smag til med salt og peber.

Spises med groft brød, og gør sig rigtig godt på ethvert frokostbord.

Gran Salt til røget fisk, grillet kød og  div. saucer:

Nemt og enkelt at fremstille. Laves ved at blende et par håndfulde af de nyudsprungne krankviste og og et par skefulde groft salt.

Dufter herligt og smager utrolig godt i saucer, røget fisk og grillet kød.   P.S.: Gran salt får en lille smule sødlig smag ved opvarmning og fremhæver derved smagsoplevelsen yderligere.

Husk at filetere nogle af de friskfangede laks og havørred inden nedfrysning.

Så er de klar til at tage op til den efterfølgende gravning, som jo er en af lystfiskerens fornemste delikatesser.

Se opskriften på denne side.

 

 

Det er så nemt at ryge sin egen fisk med en transportabel “Kasper Røghat”.

Al fisk egner sig til rygning, – og så er friskrøget fisk en himmelsk spise.

Drys fiskefiletterne med salt og peber, – evt. en smule brun farin. Lad dem trække tørt (d.v.s. utildækket) natten over i køleskabet.

b

Friskrøget torsk og makrel med purløg

Drys røgesmuld i bunden af røgeovnen. Læg de tørsaltede filetter på risten og luk tæt. Tænd spritflammen og lad ovnen stå og røge med fisken i ca. 20 minutter. Tag ovnen af varmen og lad det hele trække i yderligere 20 – 30 minutter før servering.

Server den røgede fisk med frisk purløg og evt. lidt dilddressing. Server kold kartoffelsalat eller bare et stykke groft rugbrød til. Velbekomme.

Kingfishers Hornfiske-rullemops

Kingfishers hornfiske-rullemops

Kingfishers Hornfiske-rullemops    (2 pers.).           Tekst og foto: Rise & David

  • 2 – 3 hornfiskefileter
  • 1 sammenpisket æg
  • 4 spsk rasp
  • 2 tsk reven citronskal
  • 1 bundt persille
  • Salt
  • 1 brev Sauce Hollandaise
Hornfiskene udbenes med et hornfiskejern

Hornfiskene udbenes med et hornfiskejern

Fasthold hornfisken med en en grydesvamp, mens du udbener fisken med et hornfiskejern (Kan købes i grejbutikken).

Klip fileterne på tværs i 3-4 stykker og rul dem om persillen. Luk rullemopsen med en kødnål. Vend dem i blandingen af æg, rasp og reven citronskal smagt til med salt. Steg dem 2-3 min. på hver side i en blanding af smør og citronolie på en varm pande.

Kingfishers Hornfiske-rullemops med Sauce Hollandaise

Kingfisher hornfiske-rullemops med sauce hollandaise og nye kartofler

Pynt med persille, citron og tomat. Server med nye kartofler og Sauce Hollandaise til.

Tilberedt på denne måde er hornfisk en stor delikatesse, som du roligt kan servere for dine gæster.

Har man ikke et hornfiskejern, kan man nemt filetere den friske fisk som vist her: Klik her

Team Kingfisher ønsker velbekomme.

 

Røget pebermakrel

Makrelfilletter gøres klar til rygning

Kingfishers røgede pebermakreller er nemme selv at tilberede, – og så smager de himmelsk.

Drys makrelfileterne med salt og knust hvid peber. Lad dem tørre på køl i min. 3 – 5 timer.

Giv dem 15 – 20 minutters varmrygning i røgeovnen eller på Weber-grillen. Lad dem trække røgen under låg i yderligere en halv time.

Røget Pebermakrel med purløg er en delikatesse

Røget pebermakrel med purløg

Server den røgede pebermakrel med purløg og frisk salat

DSC01327

 

 

 

 

 

 

Bruno, Team Elling, kendt fra gourmetklubben, har sendt denne nemme opskrift på 3 forskellige slags varmrøget laks tilberedt på kuglegrillen:

Laksen tørsaltes i 3 - 5 timer

Laksen tørsaltes og lufttørres i 3 – 5 timer

  • Laksen saltes og tørres i min. 3 – 5 timer afhængig af tykkelsen.
  • Drys med krydderblanding:
  • 1) Akaciehonning og citronpeber
  • 2) Olie og hvidløg
  • 3) Olie og peberblanding
3 slags krydderi

3 slags krydderi

 

 

 

 

 

3 slags varmrøget laks på kuglegrill

3 slags varmrøget laks på kuglegrill

Læg et 1/2 rør (grillstarter) kul i den ene side af kuglegrillen. Pak 2 kopfulde røgesmuld i staniol. Prik masser af huller i staniolen med en gaffel og læg  den direkte på de varme kul. Smør risten med olie og læg laksen på. Giv dem ca. 30 minutter under låg afhængig af tykkelsen.

Server med tilbehør efter eget ønske. Team Elling ønsker velbekomme.

Torskepande

Kingfishers torskepande

Kingfishers Torskepande:          (2 pers.)  

  • 2 torskefileter
  • 2 store løg
  • 1/4 ltr madlavningsfløde
  • 1 spsk engelsk sauce
  • 1 spsk tomatketchup
  • salt, peber, citronsaft

Steg løgene blanke i smør. Læg fileterne oven på løgene. Vend dem efter 2 min., så løgene

Torskepande med pommes frittes

Kingfishers Torskepande med pommes frittes

kommer til at ligge øverst og steg videre i ca. 2 min.

Imens har du blandet fløden med engelsk sauce, tomatketchup og smagt til med krydderrier. Hæld blandingen over det hele og lad fløden koge op i 1 til 2 min.

Sæt panden på bordet og pynt med bredbladet persille. Server pommes frittes til. Velbekomme.

 

Kingfishers Torskefavorit:  Torskefilet med stegte grøntsager og sursød tomatsauce   (4 pers.)                           (Tekst og foto: Rise og David)

Torskefillet med sursød tomatsauce

Kingfishers Torskefavorit med stegte grøntsager og sur/sød tomatsauce

  • 600 g torskefilet med skind
  • 3 spsk rapsolie
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 1 gul peberfrugt i tern
  • 1 courgette i tern
  • 1 hakket løg
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 tsk farin
  • 1 spsk vineddike
  • salt og peber

Sauter løg og hvidløg i en spsk olie og tilsæt hakkede tomater. Kog igennem i 10 min og smag til med farin, vineddike, salt og peber. Steg peberfrugter og courgette møre i olie. Drys med salt og peber. Skær torskefileten i 4 – 8 lige store stykker og drys med salt og peber. Steg fileterne brune på skindsiden i et par minutter på en varm pande med lidt rapsolie. Skru ned for varmen og lad dem stege færdig i ca. 10 minutter. Anret fiskestykkerne sammen med de sauterede grøntsager og hæld den varme tomatsauce over. Server med pillekartofler og en halvtør hvidvin til. Velbekomme!

Gravad Laks er en himmelsk spise. Den laks, man selv graver smager selvfølgelig bedst. Samtidig er det så nemt at lave, at her kan alle deltage!

Gravad Laks

Gravad laks

  • 1 lakseside ca. 1 kg
  • 2 spsk groft salt
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk knust hvid peber
  • 1 bundt frisk klippet dild eller tørrede dildspider

Drys krydderiblandingen ud over kødsiden. Læg laksen i et fad og træk film over. Stil laksen på køl i et døgn.

Skær laksen på skrå i tynde skiver og server med surbrød og en god dilddressing samt øl og snaps til.

Prøv også denne lækre middagsret og brug resten i nedennævnte laksesalat. 

Honningristet Laks med citronsauce (4-6 pers.). 

Honningristet Laks

Honningristet laks

  • 1 Laksefillet (ca. 200 g pr pers.)
  • 3 – 4 spsk flydende akaciehonning
  • 50 g nøddeflager
  • Salt og peber
  • Sauce:
  • 3 æggeblommer
  • 10 g mel
  • 1/2 citron
  • 65 g smør
  • 2 dl vand samt sukker, salt og peber
Laks med citronsauce

Honningristet laks med citronsauce

  • Læg laksefilletten med skindsiden nedad på bagepapir i et ildfast fad. Krydr kødsiden med salt og peber. Hæld akaciehonningen over og drys med nøddeflager.
  • Dæk laksen med folie og sæt den i ovnen i 15 min. ved 200 grader.
  • Tag folien af. Skru varmen op på grill ved 250 grader og rist laksen i 3 – 5 min. under opsyn til den bliver gylden.

 

 

Team Kingfisher ønsker velbekomme

Velbekomme

  • Citronsaucen:

Hæld æggeblommerne i en gryde. Rør dem med mel, citronsaft, smør, vand, sukker, salt og peber. Lad saucen varme op til kogepunktet, mens du rører uafbrudt.  Smag evt. til med lidt mere citronsaft. Server med kryddergrønt, pillekartofler og en god hvidvin til.

Velbekomme!

Kingfishers Laksesalat ( 4 – 6 pers.):

Fiskeopskrifter

Davids egne fiskeopskrifter

  • Resterne af honninglaksen eller  ca. 200 g kogt laks
  • 200 g store grønlandsrejer
  • 1 stort løg, grofthakket
  • 2 dl cremefraiche
  • 2 dl. flødeost, naturel
  • 2 – 3 tsk Dijonsennep
  • 3 – 4 spsk sød fransk sennep
  • 1/2 citron
  • 1 bdt frisk klippet dild
  • Salt og peber
  • Rør cremefraiche, flødeost og sennep sammen til en dressing. Smag til med citronsaft, salt og peber. Skær laksen i småstykker og kom dem sammen med rejer, løg og friskklippet dild i dressingen. Lad laksesalaten trække på køl til næste dag. Pynt med tomat og dild. Server med groft brød og en halvtør hvidvin eller øl og peberrodssnaps til. Velbekomme.

Glæd dig selv og dine gæster med denne delikate Laksesuppe a la creme (4 – 6 pers):

Laksesuppe

Laksesuppe

  • 400 – 500 g Laks, – evt. 1 Lakseskrog
  • 1,5 ltr vand + lidt salt + 4-5 peberkorn
  • 2 – 3 spsk smør
  • 1 snittet løg
  • 1 snittet porre
  • 1 snittet gulerod
  • 2 – 3 snittet løvstikke- eller blegselliristilke
  • 2 kviste timian + 1 laurbærblad
  • 1 fed knust hvidløg
  • 2 spsk tomatpure
Gem skroget til laksesuppen

Gem lakseskroget til suppen

  • 1 ds champignon eller “Karl Johan svampe”
  • 2 suppeterninger
  • 2 dl fløde – evt. madlavningsfløde

Kog fisken mør i letsaltet vand. Tag den op, skum og si suppen. Svits grøntsagerne og kom dem i suppen sammen med resten af ingredienserne. Lad suppen småkoge 15 – 20 min. Smag den til og rør forsigtigt fiskekødet og fløden i. Server suppen rygende varm med flutes og en fyldig halvtør hvidvin til.  Velbekomme!

 

Laksesuppe med muslinger og skalrejer

Laksesuppe med muslinger og skalrejer

 

P.S.  Ved festlige lejligheder kan man evt. pifte suppen op ved at pynte den med friske skalrejer og friskdampede blåmuslinger. Så er der virkelig noget til alle sanser.

 

 

 

Laks i fad

Laks i fad

Laks i fad:   (4 personer)

  • 0,5 kg laksefillet skåret i mindre stykker
  • 1 kg kartofler skåret i både
  • 5 store løg skåret i både
  • 6 tomater skåret i tykke skiver, halveret
  • 0,5 ltr Mornaysauce
  • 3 spsk. hakkede friske basilikumblade
  • 1 tsk. revet muskatnød
  • 1,5 tsk. groft salt
  • Friskkværnet peber
  • Pynt: tomatskiver og friske basilikumblade
  • Bagetid: ca. 25 min. ved 225 grader.

Rens og tør laksefilletterne. Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand. Forkog dem under låg ved svag varme i ca. 8 min. Tilsæt løgene og kog ved kraftig varme, stadig under låg, i yderligere 2 min. Hæld vandet fra løg og kartofler og damp dem tørre. Fordel grøntsagerne i et ovnfast fad. Drys basilikum og halvdelen af krydderierne over. Fordel først laksefilletter og dernæst tomatskiverne oven på grøntsagerne. Drys resten af krydderierne på tomaterne og hæld mornaysaucen over. Lad det hele bage i ovnen i ca. 25 min. ved 225 grader. Tag fadet ud og lad retten trække tildækket i ca. 10 min. inden servering. Pynt med tomatskiver og friske basilikumblade. Server en fyldig halvtør hvidvin til.

Team Kingfisher ønsker Velbekomme

Lækker Fiskeret

Fiskeretten er lystfiskerens ultimative finale!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *